metamay - sidse og døden

Sidse og døden - en sand beretning fra hverdagen

Først var det søndag og jeg var i en helikopter, sammen med Sidse Babett Knudsen og en ukendt lyshåret kvinde, som sang hele tiden. Det var en meget fed sang, men hun sang ret meget så det var lidt irriterende. Jeg tror osse det var på grund af hende, at elevatoren rystede.
Pludselig faldt Sidse i hvert fald skrigende ud ad døren og hun hang i finger-spidserne og råbte op. Noget af tiden kan det osse godt have været mig selv, men det er altså ikke sikkert. For at redde hende sprang jeg på hovedet ud men jeg landede ikke. Jeg døde bare... Jeg vidste, jeg var død fordi jeg var gennemsigtig og sort/hvid og kunne flyve, og så havde jeg noget underligt tøj på og en mystisk frisure.

På vej hjem fløj jeg over Legoland og der så jeg Teletubbies på en bænk, eller osse var det Michael Falck. Det kan godt være svært at se forskel, især når man er sort/hvid.
Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at min mor var på Lanzarote, og hun ville komme hjem om et par timer. Så skyndte jeg mig at tage et billede af mig selv med det digitale kamera, for at sikre mig jeg nu også var rigtigt død.

Lidt efter kom hun hjem og blev helt mærkelig. Jeg troede det var fordi jeg var død, så jeg begyndte at forklare at det ikke var så slemt som det lød, og så blev hun endnu mere mærkelig og ville ikke tro på jeg var død, for jeg var slet ikke gennemsigtig eller sort/hvid, men jeg havde stadig en underlig frisure, så måske var det derfor hun var blevet mærkelig...
Nåmen så fik jeg tændt computeren og plukkede kameraet ind, for at se det billede jeg havde taget af mig selv, men på billedet så jeg 'normal' ud bortset fra håret, så jeg var faktisk begyndt at være bekymret for om jeg var blevet tosset igen.

Derfor hev jeg min mor med ud til stranden og der mødte vi Sidse og hende den lyshårede. Jeg sagde til dem at de skulle sige at jeg havde været død dengang med helikopteren, men de forstod ikke hvad jeg sagde, for de kunne kun tale engelsk, og jeg tror ikke nogen af os blev ret overbevist af det.

Men så brød hende den lyshårede ud i sang, og jeg var helt sikker på at det var et hemmeligt tegn om at hun havde genkendt mig, så jeg hoppede rundt og sagde "ja, det er dén!" og regnede med at folk troede på mig og i det hele taget vidste hvad jeg snakkede om. Det gjorde de ikke.
Så mødte vi Teletubbies eller Michael Falck, det var altså svært at se. De eller han ville heller ikke kendes ved mig men jeg tænkte bare at det jo heller ikke var sikkert de eller han havde set mig oppe i luften over Legoland. Desuden havde jeg en stok.